Kunstterapi er underbevidsthedens stemme

Uanset om udtryksformen er musik, ord, billedkunst eller anden kunst forbindes det færdige værk oftest af kunstneren med dybe følelser, som det har været vigtigt at give udtryk for.

Livet kan gå sin gang, man kan blive gift, skilt, få børn, skifte karriere eller bolig, men de naive digte fra teenagetiden har fortsat en plads i reolen. Tidlige skitser og malerier gemmes, uanset hvor grimme de er. De første indspilninger bliver ind imellem hørt, med vemodigt velbehag, til trods for den amatøragtige klang. Fordi de aktiverer hjernens neurale netværk og vækker følelser fra fortiden. Kunstværker er “hjerteblod” og underbevidsthedens “stemme”.

Fordybelse i egen kunst - hvad enten man guides af en terapeut eller dyrker det alene - er gå på opdagelse i underbevidstheden.

Det som har behov for at komme op til overfladen - ud og frem i lyset, kommer frem, som musik, ord, billeder eller anden kunst og gjort bevidst.

Når hjertesorgen er rammet ind som maleri, udtrykt som digt, sang eller et vemodigt musikstykke, er den bearbejdet til en form, som vi kan håndtere og bære at have i vores liv. Derved lettes det psykiske pres, så vi kan komme videre.