Meget kunst udspringer af lidelse. Tænk f.eks. på H. C. Andersen eller Tove Ditlevsen. Det er ikke tilfældigt. Det er heller ikke tilfældigt, at så mange sange handler om kærlighed, med vers hvor hjerte rimer på smerte. Ulykkelig kærlighed og forelskelse er sandsynligvis det emne, der er skrevet flest sange om. Fordi det sætter så store følelser i gang. Nogle mennesker reagerer spontant ved at begynde at skrive digte, når de forelsker sig, rammes af sorg eller oplever traumatiske hændelser. Forskning viser, at skriveterapi har en langvarig positiv indvirkning på både humør og immunforsvar, ligesom klienter i skriveterapi har færre sygedage og mindre behov for lægebesøg, ( Zachariae, 2000). Så hvis skrivning siger dig noget, er det bare med at komme i gang.
Terapeutisk skrivning går ud på at skrive og tale om det du har på hjertet. Resultatet kan enten udformes som en sang, et digt eller din personlige historie. Terapeutisk skrivning er f.eks. velegnet, hvis man føler sig rodløs pga. en kaotisk eller meget omskiftelig baggrund, er vokset op med ting, som var "uforståelige for et barn" eller på anden måde er traumatiseret. Hvad enten du skriver dagbog, digte, sange eller en bog om dit liv er det god terapi, som kan forløse traumer og styrke dit selvværd. De tanker du har skrevet ned på papir, er du afklaret med, så de ikke længere svirrer rundt i dit hoved, som tankemylder. Det giver ro og kræfter til at bearbejde flere tanker, så du måske endda får overskud og mulighed for at lægge planer for fremtiden.
Forsøg med 112 astma- og gigtpatienter i skriveterapi
Et hold forskere, fra North Dakota State University, udførte forsøg med 112 personer i skriveterapi, som led af enten astma eller kronisk leddegigt. Disse forsøgsdeltagere blev delt i 2 grupper. 71 forsøgsdeltagere blev bedt om at skrive en stil om den mest belastende begivenhed de havde oplevet i deres liv. Kontrolgruppen blev bedt om at skrive om et følelsesmæssigt neutralt emne. Alle forsøgsdeltagere blev undersøgt af læger både inden forsøget, to måneder efter, og 4 måneder efter, og lægerne vidste ikke hvilken gruppe de tilhørte. Efter fire måneder konkluderede man, at astmapatienterne i skriveterapigruppen både havde færre symptomer og bedre lungefunktion, end inden forsøget. Astmapatienterne i kontrolgruppen udviste ingen forandring. Gigtpatienterne i skriveterapigruppen havde ligeledes færre symptomer, mens gigtpatienterne i kontrolgruppen ikke oplevede nogen forandring,( Zachariae, 2000). Efterfølgende forsøg, med astmapatienter, underbygger resultatet af dette forsøg, (smith et al., 2015).
Hvem har glæde af skriveterapi
I en undersøgelse med 155 tilfældigt udvalgte forsøgsdeltagere forsøgte et hold forskere at klarlægge, hvilken type patienter, der kan have mest glæde af skriveterapi. Her konkluderede man, at det gælder de patienter, som er meget opmærksomme på egne følelser, og patienter med negative tanker, (Sabo Mordechay et al., 2019).
Jeg har selv skrevet digte og sange, siden jeg var 10 år. Desuden har jeg arbejdet musikterapeutiske projekter for børn og unge gennem mange år.
Sange om livet, som jeg udgav i 2012, blev også produceret snarere med henblik på terapi end kunst. Udgivelsen består af mine egne sange om livet på godt og ondt. De kan høres og/eller købes på Spotify, youtube, Telmore musik og iTunes musik.
Litteratur:
Sabo Mordechay, D., Nir, B., Eviatar, Z., (2019): Expressive writing – Who is it good for? Individual differences in the improvement of mental health resulting from expressive writing.
Smith, H., E., , Jones, C., J., Hankins, M., Field, A., Theadom, A., Bowskill, R., Horne, R., Frew, A., J., (2015): The effects of expressive writing on lung function, quality of life, medication use, and symptoms in adults with asthma: a randomized controlled trial.
Zachariae, B., (2000): Den tænkende krop : essays om biologi, psykologi og sundhed, forlaget Rosinante.
Eksempler på sange:
DU LILLE SPEJL
Af Dorte Brodka 1992
Du lille spejl på væggen der hvor tiden fløj af sted! Og hvert sekund og hvert minut det har du regnet med! - De lange nætter uden hvil og tvivlen i mit sind, nu aner man dem bag mit smil, nu furer de min kind!
Og undrende jeg spør' mig selv: Er det så mange år, siden jeg gik og drømte her, med solskin i mit hår? - Og følte mig så let og fri, at intet var for svært? - At jeg er overvindelig - det har jeg siden lært!
Men lille spejl på væggen der, du er endnu en ven! Skønt jeg har levet - jeg har født og jeg har elsket mænd, og hver en stund har sat et spor, hvad end jeg gør og vil, og pigedrømmen var for stor og aldrig bliver til!
Somehow you got me
Tekst & melodi af Dorte Brodka 2000
Somehow you got me - got into my mind I don´t know how to explain a silent voice, deep down inside me is calling out your name your eyes, their look is like a caress, always make me long for more - long so much, I can´t avoid it, like I never felt before :/:a a a a, like I never felt before:/:
Somehow you got me, got into my mind I don´t know where to begin just got the feeling, it´s overwhelming, I got you under my skin. The sky is blue, the sun is shining, but I just don´t know what to do in restless dreams I cry and screem reaching out for you :/: a a a a I am reaching out for you:/:
Somehow you got me, got into my mind I´m afraid it´s out of line for every heartbeat and every minute I´m thinking of you all the time. You turn me on, I can´t avoid it, darling make my dreams come true, cause all my life, I realize, I´ve been looking just for you! :/: a a a a I´ve been looking just for you:/:
Tænk at verden er så stor
af Dorte Brodka 1993
Er der børn i alle lande mor? - Stockholm og Paris? Tænk at verden er så kæmpestor, varm og kold som is! Går der løver rund i gaderne, hvor palmerne kan gro? - Det er godt vi kun har katte mor, hvor du og jeg skal bo!
Bli'r det nat i alle lande mor? - I Kenya og Berlin? Tror du samerne ser tegnefilm og spiser appelsin? Og mon hvalerne er farlige og kan slå en eskimo? Det er godt vi kun har spegesild, Hvor du og jeg skal bo!
Eksempler på digte:
Sult
Digt af Dorte Brodka 1985
Barnets øjne er gamle.
Brune, udstående og store som tekopper, græder de tørt imod mig.
Den 3. verden sulter.
Nyhedskanalen sender budskabet ind i min stue, for at spolere min aftenhygge.
Utilpas skutter jeg mig i lædersofaen og holder min fede baby tættere ind til kroppen.
Måske når jeg posthuset i morgen!
Moderdyret
Digt af Dorte Brodka 1989
Den første spæde lyd trænger sig ind i min bevidsthed.
Urtidsinstinktet, som har slumret et sted i min reptilhjerne,
bliver vækket af barnets stemme.
Automatisk rækker jeg mine arme ud
og favner for første gang det lille liv,
som jeg har båret under mit hjerte så længe.
Det er en dreng.
Så lille bitte, buttet og perfekt!
Hvor er du smuk! Hvisker jeg betaget til ham.
Hans øjne ser klart ind i mine.
Som om han forstår!
Hvem siger, at nyfødte babyer ikke kan se?
Jeg tør sværge på, at han ser og forstår,
at vi to hører sammen!
Og jeg elsker ham allerede.
Sådan har naturen ordnet det.
For at sikre artens overlevelse.
Fra nu af vil jeg kende hans lille rynkede ansigt iblandt tusinder af børns.
Og jeg vil gå gennem ild og vand for at beskytte ham.
Moderdyret i mig er vakt!
Et sidste farvel
Af Dorte Brodka 1993
En sten med dit navn, slet og ret.
Intet mere.
Neden under, i jorden, en urne med din aske, har de fortalt.
Jeg var der ikke selv.
Et øjeblik betragter jeg din grav, din sten og dine roser.
Og undrer mig over, at jeg kom.
Hvad skal jeg her?
Du er jo død!
– De har jo brændt dig!
Du er her jo alligevel ikke …!
Det som må komme
Digt af Dorte Brodka 1994
Du er blevet så gammel.
Krampagtigt knuger din leverplettede hånd min, som er det for sidste gang.
Du mærker det selv.
For længst er dine bevægelser blevet langsomme, og din hjerne aktivitet kørt ned i 1. gear.
Alligevel mærker du det!
Roligt, med mild tålmodighed går du din skæbne i møde.
Som aner du nådens lys.
Du er ven med Vorherre og klar til at dø.
Vemodigt smager jeg på tanken.
Ruster mig til det som må komme.
Du lever i en anden verden end vores ..!
Digt af Dorte Brodka 1995
Du har lukket dig inde.
I din mørke hule hamrer du løs på klaveret,
vildt og voldsomt, så englene synger, eller rasende som et såret dyr.
Som en pianist i verdensklasse, genial og gal på samme tid.
Du lader tonerne fortæller den historie, du ikke ellers kan få ud.
Vi griner og græder med dig,
jubler og hulker,
elsker dig og hader dig!
Og langsomt, uendelig smerteligt begriber vi, at du lever i en anden verden end vores.
Gammelfar
Digt af Dorte Brodka 1998
En sen efterårsnat i oktober går gammelfar ind til de evige jagtmarker.
Han har talt om det, så langt jeg kan huske tilbage.
Lettere hysterisk og hypokondrisk.
Som en slags tiltrængt dramatik i hverdagen har han fejlet alt det man kan fejle, og dog altid passet sit job,
pladsen hos herren og fruen, som han gennem et helt langt liv har elsket at foragte.
En uge senere, i oktober, lægger vi ham til hvile.
Beder for ham, fordi det gør man, selvom han ikke troede, og det i grunden nok var det, han frygtede allermest.
Men det er O.K., siger vi til hinanden, han var jo gammel, og træt, og havde set nok!
Derefter græder vi lidt og smiler skræmte.
Som om vi forstår, selvom ingen af os i grunden forstår så meget!
En jeg engang har kendt.
Digt af Dorte Brodka 1998
Jeg møder dig på torvet. Som et pust fra barndommens land kalder du svundne minder til live. Jeg genkender dig med det samme, men du ser ikke mig. Dine øje ser ingenting, de er døde, druknede …!
Sanseløs vakler du rundt, helt gul, Kun med tanke for dit næste fix!
Du var ellers en af de bedste i klassen. Nu er det lige meget.
Et øjeblik står jeg dystert og betragter dig, før jeg ilde til mode vender mig om og går!
– Undrende over, at jo ældre og klogere jeg bliver, jo mere er der tilsyneladende, som jeg må affinde mig med, at jeg ikke kan gøre noget ved!
En chimpanseunge ville dø.
Digt af Dorte Brodka 1999
Kommunen har indført STORDRIFT!
Så nu er 3 institutioner blevet slået sammen til én!
Med 350 børn,
Som har fået numre i stedet for navne,
Og færre ansatte,
Og mindre plads.
Sikkerhedsrepræsentanten måler støjniveauet til mellem 80 og 110 decibel!
Ved fabriksarbejde kræver arbejdstilsynet høreværn for mindre,
“men Arbejdsmiljøloven gælder heldigvis ikke for børn! ” Synes vore sparsommelige politikere at tænke,
imens de endnu en gang udhuler budgettet,
og undrer sig over, at de får flere og flere problembørn at anbringe
Så de alligevel ikke sparer, men sætter til!
“I danskere er underlige!” Siger Esma, en indvandrekvinde jeg kender.
“I forguder jeres kæledyr,
I tager hunden med i seng,
I køber økologiske æg og bekymrer jer om køerne og grisenes velfærd!
Men I er ligeglade med jeres børn!
Hvorfor får I danskere børn, når I alligevel aldrig gider snakke med dem? “
Danmark er det land i verden, hvor børnene tilbringer flest timer i daginstitution!
Et barn i tresserne tilbragte gennemsnitligt 7.000 timer i skole og daginstitution, fra det begyndte i vuggestue, til det gik ud af 10. klasse.
I dag er tallet steget til 27.000 timer.
I overbelagte daginstitutioner, hvor børnene går frustrerede rundt, vænnet fra før tiden, understimulerede med omsorg, klagende og kaglende som burhøns.
Når alt kommer til alt er mennesket jo et PATTEDYR!
– Og et hvilket som helst andet dyrebarn, man bød de samme opvækstvilkår, en chimpanse-unge for eksempel, ville dø!
Jeg elsker dig.
Digt af Dorte Brodka 2000
Du er den første mine øjne søger.
ALTID!
Jeg kan beslutte mig for at lade være,
men mine øjne bestemmer selv!
Utålmodigt spejder de, spørgende,
nervøst, indtil de finder dig, ånder lettet op, og lægger sig til hvile.
Så var du der også i dag!
Ude af stand til at forhindre det,
mærker jeg, hvordan mine øjne SUGER dig ind.
Helst ville de spise dig, hvis de kunne!
Der er så meget, de gerne vil spørge om
og fortælle, vise og dele med dig.
Det er svært, at måtte nøjes med at se!
Og mine øjne forsøger dristigt at læse dine.
– Imens vi taler om vejret og ligegyldige ting.
Selvom jeg ved, at det ikke er godt.
Det er jo ikke nok – det bliver altid bare værre!
– Før jeg ved af det, vil jeg også HØRE dig og MÆRKE dig,
og have du skal sige, at du ikke er i tvivl!
Dybt frustreret går jeg hjem.
– Sværger på at jeg aldrig vil se dig mere!
Men mine øjne bestemmer selv!
Når du ikke er der, danner de trodsigt dit billede inde i mit hoved …!
Hvordan skal jeg så blive fri?
– Og er det fri jeg vil være?
Det piner mig, at jeg ikke rigtigt ved det!
Det har jo altid været MIG, og ikke mine øjne der bestemte!
Det brændte barn
Af Dorte Brodka 2001
Som vildkatten er jeg om natten
– der vandrer i skov og i krat,
– spinder som om jeg er kælen
Men kradser, når du går for tæt.
Drikker sultent din fløde,
Spinder og svanser for mer´
– betager ved første møde
Men er mistroisk, frygtsom og sær!
Som vildkatten er jeg i sjælen
– går mine egne veje,
Snart kradser jeg – snart er jeg kælen
– og altid umulig at eje!
Straffen for at bedrive hor.
Af Dorte Brodka 2001
Han kunne holde den på afstand om dagen, men om natten kom den til ham … tvivlen … som ud på de små timer blev til ansigter og stemmer …! Ligesom maskerne han tog af og på …! Han havde levet med dem så længe, at han ind imellem kom i tvivl om, hvilken en af dem, der var hans egen …! Stemmerne … samvittighedens … lo og hånede ham … overdøvede alle de andres …! Mylderet af tanker … løse ender han forsøgte at få til at nå …! Men det værste var frygten … den forfærdelige fornemmelse af at livet bare smuttede ud mellem fingrene på ham som tørt sand …!
Når han forsøgte at forsvare det for sig selv, plejede han at tænke, at han ikke gjorde nogen fortræd …! Hun vidste det jo ikke … han mente ikke noget ondt med det … det var bare blevet sådan … uden at han helt selv kunne forklare hvorfor …! Rastløsheden … denne evindelige utilfredsstillede sult efter … han vidste ikke rigtigt hvad … drev ham hele tiden videre … ubønhørligt … lod ham aldrig i fred! Men ind imellem kunne han blive så træt …! Han kunne forbavset stirre på sit eget spejlbillede … denne glatte fremmede … og søge efter drengen … desperat spekulere på, om han i grunden fandtes et sted derinde bag masken endnu …! Så kom tvivlen altid … denne frygtelige nagende tanke … at det HAVDE været der, det han søgte, men at han bare blindt var suset forbi …!
De dage følte han sig altid som en tikkende bombe af frustration. Slog sig i tøjret, brølede og skabte sig som en rasende tyr. Bebrejdelsen i hendes øjne kaldte ham altid til orden så. Hun forstod at trykke på den rigtige knap … han reagerede helt automatisk … og noget skyldte han hende vel trods alt …! Men ordene hun sagde … kritikken … gjorde ham vred. Så på en måde var det også hendes egen skyld …! Og måske var der bare ikke mere end det! Resignerende trak han så hverdagens grå, ligegyldige dyne hen over sig og lod tiden gå! Med ingenting! Og følte næsten heller ingenting …! Men det smittede af, syntes han, så alting til sidst føltes som ingenting … solen … maden … søvnen … livet …! Og dybt et sted inde i ham, var der noget, der skreg efter at stritte imod …! For livet måtte vel for helvede være mere end DET!
Litteratur:
Sabo Mordechay, D., Nir, B., Eviatar, Z., (2019): Expressive writing - Who is it good for? Individual differences in the improvement of mental health resulting from expressive writing.
Smith, H., E., , Jones, C., J., Hankins, M., Field, A., Theadom, A., Bowskill, R., Horne, R., Frew, A., J., (2015): The effects of expressive writing on lung function, quality of life, medication use, and symptoms in adults with asthma: a randomized controlled trial.
Zachariae, B., (2000): Den tænkende krop : essays om biologi, psykologi og sundhed, forlaget Rosinante.