top of page
  • Forfatters billedeDorte Brodka

Hvorfor virker visualisering?


Ordet visualisering stammer fra det latinske ord "visus" og betyder "syn". Dvs. at visualisere betyder at se for sit ”indre øje”. Visualisering er mentaltræning, som anvendes ud fra en teori om at menneskets tanker og forestillinger påvirker den pågældende både fysisk og psykisk. Visualisering virker, fordi menneskets underbevidsthed ikke kan kende forskel på ”forestillinger” og det der virkelig er oplevet, når ”forestillingen” gentages igen og igen (overindlæres), som det sker ved visualisering. Visualiseringen giver mulighed for, på forhånd, at øve sig i det der skal ske, tænke og føle oplevelsen igennem, med mange flere informationer end ord kan bidrage til, og lære at gennemføre den handling man gerne vil være i stand til at foretage.


Vi visualiserer alle sammen ubevidst, de fleste uden at vide hvilken kraft visualisering har over det vi tænker og føler. Men vores krop reagerer på visualiseringen ved at sætte det pågældende menneskes stemning så den passer til det, der visualiseres. Du har f.eks. sikkert oplevet, hvordan det kan påvirke dine følelser, og gøre dig sulten, hvis du ser billeder af lækker mad. Eller hvis du får en invitation til en fest. Straks begynder du at se festen for dig. Nogle mennesker ser først maden og glæder sig til det de skal have at spise. Andre vil se de mennesker, de skal være sammen med og forestille sig hvordan samtalen bliver eller ”se” musikken og dansen. Det er muligt at visualisere både billeder, lyd, lugt, smag eller andre fornemmelser, og det bidrager alt sammen til at sætte nogle følelser i gang som påvirker dit humør. Da din fysiske tilstand er tæt forbundet med din psykiske tilstand, styrer disse tanker også en række fysiske (og kemiske) processer i din krop, således at f.eks. et negativt livssyn kan føre til sygdom mens et positivt livssyn kan føre til et bedre helbred og større livskvalitet. Ved at visualisere målrettet, dvs. på forhånd at beslutte, hvilke sanseindtryk du vil danne i tankerne, og gøre dem så levende som muligt, kan du derfor påvirke, hvordan du har det og hvad du er i stand til at gennemføre.


I Danmark bruges visualisering, guidet af en professionel fagperson, f.eks. som redskab til at håndtere smerter og mindske stress, i sundhedsvæsenet, men det bruges også til at fremme præstationer i sportsverdenen og til personlig udvikling f.eks. med henblik på at nedbryde negative tankemønstre, højne selvværdet, få et gladere livssyn, fjerne præstationsangst og andre former for angst m.v.

78 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page