By: Næstved
Tlf. 22 99 77 83
Ubearbejdede traumer gør det svært at være nærværende, svært at skelne imellem egne og andres behov og svært at se verdenen fra andre perspektiver end sit eget. Så når den voksne – hvad enten det er mor eller far – ikke er bevidst om ubearbejdede traumer, kan det få store konsekvenser både for børnene, den voksne selv og partneren. Børn lærer af de voksne og er, fra naturens side, “kodet” til at orientere sig efter de primære omsorgspersoner. Derfor er det ofte børnene det går værst ud over.
Fra forskning ved man at angst smitter fra forældre til børn.
Angstforsker Mia Skytte O’Toole, 2015:
“Hvis en mor lærer barnet sit verdensbillede – at det er farligt at røre ved håndtag på offentlige toiletter – risikerer barnet at lære det også”. “Ubehandlet kan angst føre til, at hjernen med tiden bliver bange for mere og mere”. (1)
Professor, overlæge, dr.med. Poul Videbech, Psykiatrisk Center Glostrup, 2015:
“Jo længere tid man går med ubehandlet angst, des mere alvorlige bliver konsekvenserne for helbredet og éns sociale liv”. (1)
Udover angst kan ubehandlede traumer komme til udtryk på mange andre måder. Det kan f.eks. dreje sig om:
Ekstremt behov for kontrol.
Et “umætteligt” behov for opmærksomhed.
Jalousi – også rettet mod egne børn.
Mistroiskhed som forhindrer naturlig omgang med andre mennesker.
Manglende evne til konfliktløsning som fører til, at man “slår hånden af folk”.
En forælders ekstreme behov for kontrol holder hele familien i et “jerngreb”. Børn og ægtefælle skal måske konstant stå til regnskab for, hvad de har foretaget sig. Bebrejdelser, vredesudbrud eller “ulykkelig gråd” fra den voksne med behov for kontrol, er måske en del af billedet, hver gang en i familien har deltaget i sociale arrangementer, udenfor den voksnes kontrol. Børnene får måske ikke lov til at færdes på egen hånd på samme måde som jævnaldrende. Med det resultat at de bliver utrygge, initiativløse, og vokser op uden tro på egne evner. – Det underliggende budskab til barnet, som konstant bliver kontrolleret og kritiseret er nemlig: “Vi holder øje med dig, fordi vi ikke tror på, at du kan finde ud af det selv!”
Ekstremt behov for kontrol kan også føre til et tvangspræget forhold til rengøring og orden. Som barn havde man ingen kontrol over omgivelserne – men som voksen kan man kontrollere sit eget hjem – sørge for at der er altid er pinligt rent og i orden. Det er ok – indtil et vist punkt. Men er det vigtigere at huset er rent og ordentligt, end at ægtefælle og børn får lov til at udfolde sig naturligt – og fører kravet om orden til ubarmhjertig kritik – på et plan, som børnene hverken er gamle nok til at leve op til eller forstå – eller fører kravet til at man har svært ved at acceptere og omgås andre mennesker, som har et mere afslappet syn på sagen, er det skadeligt.
Ubehandlede traumer – f.eks. pga. utilstrækkelig omsorg som barn – kan også føre til et “umætteligt” behov for opmærksomhed som voksen. I så fald kan man måske se den voksne optræde som drama queen, der laver stort postyr ved den mindste anledning, og blæser andres fejl op til dimensioner som er helt ude af proportioner. Uimodsagt virker dette på samme måde som ondskabsfuld sladder og skader både sammenholdet i familien og familiens sociale liv.
Et umætteligt behov for opmærksomhed kan også føre til, at man er jaloux på sine egne børn, og f.eks. forsøger at forhindre, at faderen giver opmærksomhed til datteren, eller at moderen giver opmærksomhed til sønnen, fordi man vil have den voksne for sig selv. Er det tilfældet, har man ingen forældreevne. Hvis ikke partneren er opmærksom på dette, og tager sine forholdsregler, er det til stor skade for barnets udvikling.
Ubehandlede traumer – hvis man f.eks. som barn har “set og tålt for meget” – kan føre til at man som voksen udvikler ekstrem mistroiskhed overfor andre mennesker og derfor, på forhånd, trækker sig fra fællesskab. Verden ses igennem “negative briller”, hvorved andre menneskers udtalelser eller handlinger misforstås eller tolkes på den dårligst tænkelige måde. Børn som vokser op hos disse forældre, risikerer at blive smittet af det negative verdensbillede på sammen måde, som ved angst.
Ubehandlede traumer kan også føre til manglende evne til konfliktløsning. Et tydeligt tegn kan være fravær af langvarige venskaber. Hvis der hverken fra skoletiden, studietiden, den tidlige ungdom, sportsaktiviteter, hobbyaktiviteter eller på anden måde er blevet et eneste langvarigt bekendtskab hængende – som man som voksen stadig plejer omgang med – ud over den nærmeste familie – kan det skyldes, at man ikke formår at konfrontere andre mennesker på en ordentlig måde, når der er noget man er utilfreds med. For nogle mennesker fører det til, at de gennem et helt liv “slår hånden af folk!”
Referencer:
Comments